Biologi

Introduktion til tang

Hvad er tang?

De fleste af havets planter hører til en gruppe vi kalder alger. Der findes tusindvis af alge-arter, og de findes i alle størrelser: Nogle er bittesmå og kaldes for planteplankton. De er typisk en-cellede og flyder rundt med strømmen. Andre er store og kaldes for makroalger eller tang. De store tang-arter er flercellede, og lidt afhængig af art, flyder de rundt med strømmen eller er hæftet til sten på bunden med et lille hæfteorgan, næsten som vi kender det fra landplanter. Nogle af de største arter i verden kan få helt op til 50 meter lange ”blade”, der danner hele tangskove under havets overflade. I Danmark er de største tang-arter sukkertang og palmetang. De kan blive 2-3 meter lange og de kan også danne tangskove.

Tang i økosystemet

Som nævnt kan nogle slags tang danne tangskove. Tangskove betragtes som nogle af de mest produktive økosystemer i verden fordi tang vokser meget hurtigt. Desuden giver det ly og er levested for mange andre arter i havet. Tang udgør også en vigtig fødekilde for mange af havets dyr, der har glæde af den hurtige vækst.

Væksten skyldes at tang laver fotosyntese. I fotosyntesen bruger tangen solens lys som energi til at lave vand og carbondioxid (kuldioxid, CO2) om til en slags sukker, som hedder glukose. Organismer der på denne måde kan lave deres egen glukose ud fra carbondioxid og vand kaldes for autotrofe organismer. Glukose er fuld af energi, og energien til at lave glukosen er kommet fra solen. Derfor vokser tang på så lavt vand at solens stråler kan nå ned gennem vandet. I fotosyntesen dannes der også ilt som et restprodukt. Ilten er afgørende for alle havets dyr og for de fleste livsformer i havet, også for tangen selv.

Hvor finder man tang?

Tang vokser primært tæt på kyster, hvor det typisk sidder fast på sten og klipper. Hvor dybt ned tang kan vokse, afhænger af vandes klarhed, da det er lysmængden gennem vandsøjlen der afgør væksten. I Danmark findes tang normalt ned til 20-25 meters dybde. Der er stor forskel i de forskellige tangarters krav til lys, vanddække, stabile bundforhold og tilstedeværelsen af næringssalte.

Havmiljøet omkring Danmark er (nogle steder) rigt og varieret, og tangarter spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af økosystemets balance. Tangarter i Danmark findes primært i de lavvandede kystnære områder. De fleste arter af tang er afhængige af at være permanent dækket af vand. Hvor man præcis finder de enkelte arter ved kysten, afhænger af deres krav til lys, næringsstoffer og sten eller anden fast havbund, de kan sætte sig fast på.

Tangs anatomi og morfologi

Tang er tilpasset et liv i havets miljø på mange forskellige og fascinerende måder. Nogle kan udskille salt gennem særlige saltkirtler, så de ikke får for meget salt ind i deres celler. Nogle kan tåle at blive kastet frem og tilbage af store bølger og er derfor særligt forstærkede, så de ikke rives i stykker. Nogle laver små luftfyldte blærer i deres ”blade”, sådan at de lettere kan holde sig oppe i vandet. Nøglen til disse tilpasninger skal findes i morfologien, altså i tangens form og struktur. Fastsiddende tang er grundlæggende opbygget i tre dele: de har stængel og blade, ligesom planter vi kender fra land, men tang har ikke rødder. I stedet har de et lille hæfteorgan, som sjovt nok hedder holdfast på engelsk. Næring optages direkte over hele tangens overflade, i modsætning til planterne du kender fra land, der som bekendt optager næring gennem rødderne. 

Tangcellernes struktur

Tang hører til planteriget, og er derfor eukaryote organismer. Cellerne har altså en cellekerne med DNA, og forskellige andre strukturer, som f.eks. mitokondrier, der forbrænder glukose og dermed laver energi, en cellevæg der afstiver cellens struktur og naturligvis grønkorn, der laver fotosyntese. Under cellevæggen sidder cellemembranen, og ligesom i alle andre celler er den helt afgørende for at opretholde cellens indre kemiske miljø. Cellemembranen sørger for at optage næring, bevæge vand og ioner ind og ud opfange signaler fra omgivelserne. Signalerne kan være faktorer som lys, temperatur, skadelige stoffer og andet cellen skal reagere på.

Vækst

Tangens vækst er afhængig af forskellige faktorer som lys, temperatur og næringsstoffer. I fotosyntesen dannes som nævnt sukkerarten glukose. Glukose er et såkaldt organisk stof, fordi det indeholder grundstofferne carbon og hydrogen. Glukose dannes ud fra de uorganiske stoffer carbondioxid og vand.  For at fotosyntesen og den efterfølgende vækst kan foregå så effektivt som muligt, skal der udover carbondioxid og vand også være lys, den rette temperatur og de rette næringsstoffer tilstede. Vækst betyder blot, at der kommer flere celler i tangen. Der skal derfor laves flere af alle de organiske stoffer som de nye celler skal bestå af; proteiner, kulhydrater, fedt og DNA. Disse stoffer bliver bygget ud fra glukose og eventuelt nitrogen og phosphor, der er blevet optaget i planten i form af nærings-ionerne nitrat (NO3-) og phosphat (PO43-).

Tang har brug for en konstant tilførsel af nærings-ioner, så det er derfor en fordel at leve, hvor der er bevægelse i vandet, fx ved tidevand eller strøm, så nærings-ionerne bliver ført forbi tangen.

Vækst kræver energi og energien får tangen ved at nedbryde noget af den glukose, der blev dannet i fotosyntesen. Denne nedbrydning kaldes for respiration. Her frigives energien i glukosen, og glukosen nedbrydes samtidig til carbondioxid og vand.

Tang som mad til mennesker

Den danske virksomhed Dansk Tang, producerer tang til mad til mennesker. Tang er utroligt sundt, da det indeholder mange af de stoffer, der er nødvendigt for at få en varieret kost. Tang indeholder blandt andet 2-5% fedt, hvor hovedparten umættet fedt. Tang og fisk bliver ofte omtalt som hjerne-mad, dette skyldes deres høje indhold af flerumættede fedtsyrer, da disse er de primære fedtsyrerne i vores nervesystem og hjerne. Sammensætningen af næringsstoffer i tang, er nærmest ideelt som menneskeføde. Blot 6 gram tang i den daglige kost giver samme mængde vitaminer som 600 gram frugt eller grøntsager.

Tang kan derfor blive en vigtig fødekilde i fremtiden.

Tangs gavnlige effekter på miljøet

Tang er en af hjørnestenene i det marine økosystem, hvor det bidrager med mange forskellige egenskaber, som forbedrer vores havmiljøer og biodiversiteten.

Tang leverer unikke habitater, som giver skjulesteder og opvækstområder for mange marine organismer, herunder fisk, krebsdyr og bløddyr.  Tang understøtter forskellige livsstadier af mange arter og fremmer artsrigdommen i området. Dette øger biodiversiteten, dvs. den variation af livsformer der findes indenfor et økosystem.

Langs kysterne bidrager tang til at reducere erosion. Tangens struktur og vækstmønster danner beskyttende barrierer mod bølgeenergi, hvilket mindsker erosion af kysten.

Tang er ikke kun vigtig i havene, men spiller også en betydningsfuld rolle i klimaregulering på globalt plan. Den absorberer betydelige mængder carbondioxid, altså CO2, under fotosyntesen, hvilket bidrager til at modvirke klimaforandringer ved at reducere mængden af drivhusgasser i atmosfæren.

Desværre er der også en del trusler mod tang og de marine økosystemer de støtter, dette kommer f.eks. fra menneskelige aktiviteter som fiskeri med bundtrawlende redskaber, forurening og klimaændringer. Disse trusler kan resultere i tab af tangområder og en drastisk reduktion af biodiversiteten i de påvirkede områder.

For at bevare tangens rolle i opretholdelsen af biodiversiteten, er bæredygtig forvaltning og bevaring af havmiljøet afgørende. Dette omfatter oprettelse af beskyttede områder, regulering af fiskeriaktiviteter og reduktion af forureningskilder.

Her kan du hente øvelsesvejledning om produktion af Søsalat.

Her kan du hente øvelsesvejledning om eksperiment med fotosyntese og respiration.

Her kan du hente øvelsesvejledning om katalase i tang.

Materialet på denne side er udviklet af Camilla Carlsen, Egedal Gymnasium - med hjælp og inspiration fra NF-kollegaer.