Geografi
Er tang fremtidens fødevare?
I dette projekt om grønt iværksætteri har vi i geografidelen fokus på tang som fødevare. I forløbet arbejder vi med at svare på spørgsmålet; Er tang fremtidens fødevare?
I forløbet arbejder vi ud fra modellen i geodetektiven[1], der har ovenstående spørgsmål som det centrale spørgsmål, der gennem forløbet besvares gennem 4 delspørgsmål, som vist i modellen nedenfor.
Før vi går i gang, er det relevant at spørge, hvorfor man overhovedet skal interessere sig for tang. Tang er en meget næringsrig fødevare, der vokser langs næsten alle kyster i landet, men har ikke været en del af vores føde siden vikingetiden, hvor man glædeligt spiste af havets grøntsager. Tang er rig på omega-3 fedtsyrer, protein og vitaminer og har derfor et stort potentiale som en del af vores kost. Tang kan ovenikøbet høstes året rundt og det kræver ikke et stort forarbejde at dyrke det, da naturen gør arbejdet.
Hvor vokser der tang?
Som I også har læst i biologidelen af dette projekt, så er tang en makroalge, der kan betragtes som en plante, der vokser i havet. Tang har derfor, ligesom alle andre planter brug for sollys, der både varierer med årstiden og med dybden, samt påvirkes af hvor meget sediment eller mikroalger, der er i vandet. Tang har også brug for næringssalte, der strømmer til planten fra de omkringliggende områder med havstrømmene. De forskellige tangplanter har forskelligt behov for næringssalte og derfor er der forskel på, hvor man finder de næringskrævede arter og dem der kan nøjes med ganske lidt næring. Desuden er de forskellige tangarter tilpasset forskellige temperaturer og saltholdighed. Temperaturerne varierer selvfølgelig i løbet af året i de danske farvande, men flere arter har vanskeligt ved at klare sig, hvis vandet fryser til is – og derfor befinder de sig på lidt større dybde – eller dør næsten helt væk i forbindelse med isvintre. Forskellen på saltholdigheden er stor i de danske farvande og de kan desuden variere afhængig af vindforholdene.
Tang adskiller sig fra vandplanter ved at de ikke har et egentligt rodsystem, men de sidder fast med sugekopper på sten under vandet. Af samme grund, så kan tang ikke optage næring gennem rødderne, men optager næringen gennem bladenes overflade.
Det er vanskeligt i undervisningen at lave forsøg med tang og derfor er det relevant at bruge almindelige planter som ”forsøgsdyr”. Helt grundlæggende skal planter – og tang – have sollys, varme, vand og næring for at gro. Vand er ikke en udfordring for tang, men saltholdigheden kan derimod påvirke de forskellige arter af tang forskelligt – nogle arter trives bedst i høj saltholdighed og andre kan leve i let brakvand.
Forløbet er inddelt i et overordnet spørgsmål og 4 underspørgsmål. Undervisningen er beskrevet for 4 moduler, 2 ekskursioner og et projekt. Varigheden af de enkelte delelementer i forløbet kan justeres afhængig af, hvad der allerede er gennemgået. Forløbet er tilpasset, så man inddrager udvalgte dele af læreplanens kernestof i forbindelse med forløbet.
Forløbet i geografi inddeles i 4 delspørgsmål med tilhørende moduler:
Delspørgsmål 1: Hvor vokser tang og hvad skal der til for at planter kan gro?
Modul 1: Solhøjde og Årstider, lys i vand, turbiditet. Øvelsesvejledning kan læses HER.
Modul 2: Jord (og næringsstoffer). Tekst om jord kan ses HER og øvelse til teksten kan ses HER
Modul 3: Besøg på gartneri. Læs om formålet og gennemførelsen HER
Projekt: Knæhøj Karse. Se vejledning HER
Modul 4: Havstrømme, saltholdighed, havbundssedimenter og vind? Se vejledningen HER
Delspørgsmål 2: Er tanghøst bæredygtigt?
- Tekst og opgave kan ses HER
Ekskursion til Anneberg; Dansk Tang, MOTA og Deeper Roots. Hjælpespørgsmål til turen kan ses HER
Delspørgsmål 3: Kan tang afhjælpe sult?
- Tekst og opgave kan ses HER
Delspørgsmål 4: Er tanghøst = grønt iværksætteri?
- Tekst og opgave kan ses HER
Alle øvelser og tekster til geografidelen af forløbet kan hentes HER.
[1] GEOdetektiven. Casebaserede forløb i naturgeografi, Thomas Birk og Niels Vinther, 2019, Lindhardt og Ringhof Uddannelse.
Materialet på denne side er udviklet af Niels Vinther, Egedal Gymnasium - med hjælp og inspiration fra NF-kollegaer.